
28/06/2025 0 Kommentarer
Opfordring til menighedsråd: Hold øje med rådets postkasse
Opfordring til menighedsråd: Hold øje med rådets postkasse
# Nyheder

Opfordring til menighedsråd: Hold øje med rådets postkasse
I begyndelse af juli forventes det, at lovforslaget til ny menighedsrådslov sendes i høring. Hold derfor øje med menighedsrådets postkasse, hvor der skulle lande en e-mail med lovforslaget og et såkaldt høringsbrev, der skitserer proceduren for at, at menighedsrådet kan afgive et høringssvar.
Det forventes, at fristen for at afgive høringssvar udløbet omkring den 21. august 2025, så derfor kan det være en god ide at planlægge et menighedsrådsmøde inden.
Lovforslaget om ændring af menighedsrådsloven bygger på en række anbefalinger fra styregruppen for forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådenes arbejde.
De foreslåede ændringer vil få stor betydning for menighedsrådets fremtidige arbejde, så derfor har biskop Ulla Thorbjørn Hansen på Roskilde stifts hjemmeside også opfordret til, at man sætter sig grundigt ind i forslagene:
"Jeg vil gerne opfordre menighedsråd og provstiudvalg til at sætte sig grundigt ind i materialet, da forslagene kan få væsentlig betydning for det kirkelige arbejde fremadrettet. Det er vigtigt at være godt orienteret og forberedt, uanset om man vælger at indsende et høringssvar eller ej," siger Ulla Thorbjørn Hansen.
By-, Land- og Kirkeministeriet vil offentliggøre lovforslaget på deres hjemmeside og via FolkekirkensIntranet.dk.
Lovforslaget udsendes som nævnt i juli, og de bygger på anbefalinger fra dette materiale:
Du kan læse den politiske aftale her
Læs en sammenfatning af rapporten her
Læs hovedrapporten her
Kommentarer