Præsterne tager på studietur

Den 7. og 8. september tager præsterne på studietur til Sydsverige

De fleste af præsterne tager to dage ud af kalenderen og drager afsted til Stiftsgården Åkersberg i Sydsverige.

Omdrejningspunktet på studiedagene bliver drøftelser udfra temaet:

"Hvordan holde gudstjeneste i dag?"

Bliver der behov for at kontakte en præst en af de to dage, vil telefonsvareren hos den lokale præst henvise til en anden præst i nærheden, der er til rådighed.



Sommerkirke i Mørkøv

30 børn samlet i tre festlige dage

I dagene 3. - 5. august mødtes 30 børn til Sommerkirke i Mørkøv. Hver dag blev indledt med flaghejsning i Sognefogedgården og så gik det ellers slag i slag med andagt i kirken, fortælling om kalkmalerierne, lege, bueskydning, ridning og meget mere. I løbet af de tre dage malede hver enkelt sit eget kalkmaleri. De tre dages Sommerkirke blev afsluttet med festlig fællesspisning sammen med familierne og de mange frivillige der gjorde arrangementet muligt.

 

 

Flere billeder - følg link

 

 



Visioner for Holbæk Provsti

Hvordan kan vi være nærværende kirke fremover?

I nærværende menighedsrådsperiode arbejder Provstiudvalget med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål. Provstiudvalget ønsker, at der udtrykkes og arbejdes med fælles visioner der kan sætte focus på de fremtidige indsatsområder.

Der er tale om en fælles proces, der løbende udvikles i tæt samarbejde med alle menighedsråd, og målet er en tydelig sammenhæng mellem provstiets og sognenes visioner så der er en fælles ramme for prioriteringerne i de kommende år.

 

Det første grundlag er udtrykt i dette arbejdspapir. Link

 

 



Velkommen

Holbæk Provsti svarer geografisk til Holbæk kommune og består af 32 kirker og 26 menighedsråd.

 

Denne hjemmeside er tænkt som et oplysnings- og arbejdsredskab for menighedsråd og medarbejdere i provstiet – men alle andre er også velkomne.

 

Er der oplysninger, som du har brug for, og som ikke fremgår af hjemmesiden, er du velkommen til at kontakte provstiets kontor. 



Budget 2011

Budgetprocessen for 2011 er igang

Tidsplan og forskellige hjælpeskemaer er udsendt til menighedsrådene.




Fælles regnskabskontor

Fire menighedsråd har fælles regnskabskontor

Menighedsrådene i Søstrup, Hjembæk-Svinninge, Orø og Vipperød (Grandløse, Ågerup og Sdr. Asmindrup sogne) har oprettet et fælles regnskabskontor, placeret i Sognegården i Vipperød.

Regnskabsfører Solveig Hansen træffes normalt mandag-torsdag på tlf. 2979 7978.

E-mail: soha@km.dk 



Kirkerne i Provstiet

Oversigt over kirker, sogne og adresser



Ofte stillede spørgsmål

Fødsel, dåb, konfirmation, bryllup, sygdom, begravelse...

 

Hvilket sogn bor jeg i?