Provstiudvalgets kompetence og økonomi

Provstiudvalgets kompetencer:

  • godkendelsesbeføjelser i forbindelse med menighedsrådenes budgetter og regnskaber
  • godkendelsesbeføjelser af ligningsbeløbet til kirke- og præstegårdskasserne i kommunen
  • godkendelsebeføjelser til en række dispositioner vedrørende kirkegårde.
  • træffer afgørelse om, hvad der skal foretages, når udvalget modtager udskrifter af afholdte provstesyn over kirkebygninger, kirkegårde med bygninger, præsteboligen, præstegårdes avlsbygninger, sognegårde og konfirmandbygninger. Provstiudvalget skal afgive erklæring i sager om erhvervelse og afhændelse af fast ejendom, sager vedrørende istandsættelse- eller ombygningsarbejder, som efter de gældende regler skal forelægges stiftsøvrigheden til godkendelse, og øvrige sager af væsentlig økonomisk betydning for de kirkelige kasser.
  • føre tilsyn med, at der udfærdiges regulativer for ansatte funktionærer ved kirker og kirkegårde. Provstiudvalget skal desuden påse, at menighedsrådenes aftaler om ansættelsesforhold er i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat af Kirkeministeriet. 
  • godkendelsesbeføjelser i forbindelse med menighedsrådenes forslag til kirkegårdsvedtægter, herunder takstbestemmelser, og menighedsrådenes vedtægter om betaling for brug af kirken.

uddrag fra Kirkeministeriets hjemmeside

-------------------------------

Provstiudvalgets økonomi

Provstiudvalgets økonomi deles i

  1. "PUK-kassen": provstiudvalgets driftsbudget til provstikontor, ansatte, provstiudvalgets virksomhed, stiftsbidrag (som fastsættes af stiftsrådet) og samarbejdsprojekter.
    Se regnskab for PUK-kassen 2011 og budget 2012 her.
  2. "Rådighedsbeløbet", også kaldet "5%-puljen", som er provstiets reservepulje til uforudsete udgifter - se opgørelsen for 2011 her.